Øjenlåget

Øjet er dækket af en tårefilm som beskytter øjets celler, smører så øje og øjenlåg kan bevæges, og transporterer vand og næring til hornhindens yderste cellelag. Tårefilmen består hovedsageligt af vand, slim og olier.

På kanten af øjenlåget findes alle tårefilmens komponenter. De giver gode livsbetingelser for en række mikrober, herunder hårsækmider, bakterier og svampe. Her udmunder også de hårsække øjenvipperne vokser i, og lige bag vipperne er udgangene for de talrige oliekirtler (de Meibomske kirtler) som producerer olierne til tårefilmen. Hårsække og oliekirtler i øjenlåget er optimale boliger for hårsækmider og bakterier.

Kroppen har et omfattende forsvarssystem (immunforsvaret), som bekæmper mikrober og udbedrer skader efter dem. I de fleste tilfælde kan immunforsvaret opretholde en god balance på øjenlågskanten, så kirtlerne får leveret det de skal og øjet dækkes af en velfungerende tårefilm.

Når det ind i mellem går galt, vokser antallet af mikrober over det antal immunforsvaret kan håndtere og så brydes den sunde biologiske balance. Det giver endnu bedre livsbetingelser for mikroberne, og så kan antallet vokse yderligere. Immunforsvaret øger antallet og typen af forsvarsstoffer og der opstår blefarit – inflammation på øjenlågskanterne.

Det er afgørende for et godt og stabilt syn at tårefilmen er intakt. Tårefilmen spiller en kritisk rolle for hele det arbejde øjet udfører, så vi kan se tydeligt og skarpt.

 

Blefarit

Blefarit forstyrrer både produktionen og stabiliteten af tårefilmen. Mikroberne ødelægger de fine olier som skulle have dækket øjet, og de beskadiger og ødelægger de Meibomske kirtler så olieproduktionen reduceres eller helt bortfalder.

Tilstanden hvor de Meibomske kirtler ikke længere kan levere den olie de skal, har sin egen betegnelse – MGD – fejlfunktion i de Meibomske kirtler. Hvis en MGD får lov til at udvikle sig over tid, ødelægges så meget kirtelvæv at tårefilmen kommer til at mangle olie. Det giver kronisk tørre øjne.

Bakterier er ofte medvirkende eller udløsende faktor ved blefarit. Betændelse på øjenlågskanten og i vipperne med gule stafylokokker og hagl-/bygkorn er typiske eksempler. Hårsækmider (Demodex) er indenfor de seneste år identificeret som en hovedårsag til blefarit. Vi har alle Demodex på huden. Tidligere troede man ikke at de ikke gjorde skade, men nu ved vi at for mange Demodex giver kroniske skader på de Meibomske kirtler med MGD og tørre øjne til følge. Studier har vist at omkring en tredjedel af alle voksne har flere Demodex på øjenlågene end immunforsvaret kan håndtere. Demodex er nataktive. Om dagen gemmer de sig nede i kirtlerne, derfor opdager man sjældent selv problemet.

Forhøjet antal Demodex opdages oftest af din øjenspecialist. Selvom du ikke mærker besvær, er det vigtigt at behandle problemet så du undgår kroniske skader på de uerstattelige Meibomske kirtler.

 

Årsager til blefarit

  • Aktivitetsniveauet i hudens fedtkirtler spiller en væsentlig rolle for risikoen for blefarit. I puberteten sker en kraftig øgning og det øger livsbetingelserne for Demodex. Aktiviteten falder igen, og stiger så langsomt op gennem årene; det samme gør mængden af Demodex typisk.
  • Hudsygdomme på eller tæt på øjenlågene er en anden hovedårsag til blefarit. Ved eksem og tør hud ses ofte forhøjet antal bakterier. Ved rosacea ses et øget antal hårsæk mider (Demodex regnes nu ligefrem som årsag eller stærkt medvirkende faktor ved rosacea).
  • En række forhold kan ændre den biologiske balance i tårefilmen og på øjenlågene, og øge risikoen for opblomstring af mikrober, herunder:
    • Tørre øjne og andre øjensygdomme.
    • Brug af computer, tablet og telefon hvor vi afkobler øjnenes blinkefunktion så tårefilmen ikke genopfriskes.
    • Brug af kontaktlinser.
    • Laserbehandling og andre indgreb på øjnene.
    • Brug af sæbe, og sæbelignende stoffer i renseprodukter og kosmetik.
    • Alder spiller også en rolle; antallet af Demodex på huden stiger i løbet af livet.
    • Risikoen for svampeinfektion stiger i de perioder hvor huden er ekstra fedtet.

 

 Behandling af blefarit

Uanset om det er Demodex, bakterier eller andre mikrober som giver problem, er behandlingen den samme, nemlig den æteriske planteolie 4-Terpineol, som effektivt bekæmper alle mikrober på huden, og alligevel er så mild, at den trygt kan anvendes på øjenlågene.

4-Terpineol udvindes af australsk Tea Tree olie (4-Terpinol er det aktive indholdsstof i Tea Tree olie), men kendes også som duftgiver i flere krydderurter og frugter – bla. oregano, muskatnød, kanel, anis, ingefær og i de fleste citrusfrugter. 4-Terpineol er også godkendt som aromastof til fødevarer (anvendes især i saft og sodavand).

4-Terpineol fås i skum som smøres på øjenlåg, øjenbryn og huden i hele ansigtet ved aftenstide, og sidder på huden natten over. For kraftigere virkning kan skummet også anvendes om morgenen. For at undgå genopblussen, kan du efter en kur anvende skummet forebyggende.

Hvis du primært vil bekæmpe bakterier eller svamp vil en kur typisk være på 14 dage med brug af skum morgen og aften.

Hvis du vil bekæmpe Demodex, er en kur 40 dage. Demodex har en livscyklus på ca. 20 dage. For at udrydde alle voksne og de larver som udklægges løbende, anbefales det at anvende skummet i 2 fulde livscyklusser, altså 40 dage. Ved mildt problem rækker det med brug om aftenen. Ved omfattende angreb kan du bruge skum både morgen og aften. Ved omfattende angreb kan det også være nødvendigt at anvende skum i mere end 40 dage for at nå i mål.

 

Behandling af blefarit

MGD

Tørre øjne

Demodex

ilid dex Xtra