Vi er AMWO farma – velkommen til vores hjemmeside.

Vi hjælper øjenspecialister og deres patienter med uddannelse, træning, dokumentation, materiale og produkter.
Nyt fra os

Cliradex – nyt produkt ved Demodex

Hårsækmiderne Demodex folliculorum og Demodex brevis er en af hovedårsagerne til problemer med tårefilmen. Miderne lever i de kirtler som producerer olie til tårfilmen (de Meibomske kirtler) og i øjenvippernes hårsække. De ødelægger olierne og giver...

læs mere
Ny videnskab

Vi har alle Demodex

Hårsækmiden Demodex er indenfor de seneste år blevet identificereret som en af de hyppigste årsager til øjenlågsinflammation (blefarit) og de tårefilmsproblemer som det fører til. Der har været en del usikkerhed om hvor mange af os som har Demodex? De...

læs mere

Tørre øjne er en folkesygdom

En stor undersøgelse fra Norge viser at halvdelen af alle voksne (18 år og ældre) har ustabil tårefilm. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret af Olaug Skrøppa for Interoptikprojektgruppen på konferencen i det internationale videnskabelige...

læs mere

Øjenlågsmassage virker

På den europæiske kataraktkongres i København præsenterede professor Jonathan E. Moore fra Belfast resultaterne fra et klinisk studie med Eyepeace, et nyt instrument til øjenlågsmassage. I studiet deltog 30 patienter med MGD (tørre øjne pga. problem i de...

læs mere
Baggrund om Demodex

Demodex hårsækmider

Demodex

Demodex er hårsækmider. Mennesket har 2 slags, Demodex folliculorum og Demodex brevis. Alle mennesker (over babystadiet) har dem. Vi ”smittes” af vores forældre, formentlig allerede indenfor vores første leveår.

Demodex folliculorum er omkring 0,4 mm stor og lever i hudens hårsække, hvor de danner grupper. Demodex brevis er kun halvt så stor og lever enkeltvist i hudens fedtkirtler.

Miderne er lyssky og gemmer sig dybt nede i hudens kirtler om dagen, men i mørke kan de komme frem og kravle rundt på huden. De lever af de fedtstoffer kirtlerne producerer og af væv, de skraber af kirtelvæggen. Demodex har ingen afføringssystem, de ophober alle ekskrementer i sig indtil de dør og går i opløsning nede i kirtlen.

Demodex skal op på hudens overflade for at skifte ham, og for at formere sig. Efter parringen lægger hunnen sine æg i en kirtel. Den samlede levetid fra æg over larve og nymfestadier til de dør som voksne er ca. 20 dage. Antallet af Demodex på kroppen vokser i takt med at vi bliver ældre, og de spreder sig ud over større områder af huden, især i ansigtet og på øjenlågene.

Problemer

Mange lever uden gener af deres Demodex, men indenfor de seneste år er det påvist, at Demodex hos nogle giver alvorlige hud- og øjenproblemer. De som rammes, har typisk op til 10 gange flere Demodex på huden. Hvad der får antallet til at stige så kraftigt, er endnu uvist.

Demodex giver direkte problem ved at ødelægge kirtelvægge, ved at opløses i kirtlerne og ved at æde af de olier og fedtstoffer, kirtlerne producerer. I inficerede områder er immunforsvaret konstant i aktivitet for at rydde op og udbedre skader. Det kan føre til kronisk inflammation (betændelsestilstand) i de områder.

Miderne er direkte årsag til rosacea, blefarit og kroniske inflammationer på øjets overflade (konjunktivit og keratit). For stort antal hårsækmiderne i øjenlågenes kirtler hindrer at øjets overflade får tilstrækkeligt af de olier som skal beskytte tårefilmen og øjet. Det øger fordampningen af tårevæske og fører til tørre øjne.

Demodex giver også indirekte problemer ved at transportere bakterier fra hudens overflade ned i kirtlerne. På den måde medvirker de til eksem, hagl- og bygkorn og muligvis også til forværring af akne.

Demodex er ikke til at se med det blotte øje. Det har medvirket til at vi først i det seneste årti er blevet opmærksomme på hyppigheden og omfanget af problemer, de forårsager.

Symptomer

Symptomer på for højt antal Demodex er f.eks:

  • Irritation, rødme eller skade på huden
  • Kløe på huden, især på øjenlåg, når det bliver mørkt (og Demodex kommer frem på huden)
  • Belægninger på øjenvipper, især ved roden
  • Øjne som ofte løber i vand

Bekæmpelse

Demodex er vanskelige at bekæmpe. Nede i kirtlerne ligger de godt beskyttede og de typer af bekæmpelsesmidler vi tåler at anvende på huden og nær øjnene, har ingen eller kun begrænset effekt mod Demodex.

Nu har forskere fra Bascom Palmer i Miami (USA’s førende øjensygehus), i samarbejde med forskere fra BioTissue Inc. fundet en behandling. De har vist at planteolien 4-Terpineol (4TO) udvundet af australsk Tea Tree olie, effektivt dræber Demodex. 4TO er effektivt selv i lav koncentration og kan anvendes uden at skade huden eller øjnene.

Cliradex® er vådservietter med 4TO. En behandling med Cliradex® er på 40 dage, 2 fulde livscykler for Demodex. Derved udryddes både levende mider og de som klækkes fra æg som allerede ligger i kirtlerne.

Målet med behandling er ikke at udrydde alle Demodex på kroppen, det er ikke muligt; men at fjerne dem fra de hudområder hvor antallet er blevet for højt og giver problemerne. Andre Demodex vil langsomt vandre tilbage til behandlede områder, men problemerne kan holdes nede ved regelmæssig brug af Cliradex® et par gange ugentligt.

Læs mere om Cliradex her.

Er der noget vi kan hjælpe dig med, tag venligst kontakt:

AMWOFarma IVS

Maglemosevej 34

2640 Hedehusene

Tlf 4048 1836