Billede af Demodex hårsækmide
Kirtler fyldt med Demodex hårsækmider
ilid dex Xtra - skum med 4-Terpineol i 4% koncentration

Demodex

Demodex er hårsækmider. Mennesket har 2 slags, Demodex folliculorum og Demodex brevis. Alle mennesker (over babystadiet) har dem. Vi ”smittes” af vores forældre, formentlig allerede indenfor vores første leveår.

Demodex folliculorum er omkring 0,4 mm stor og lever i hudens hårsække, hvor de danner grupper. Demodex brevis er kun halvt så stor og lever enkeltvist i hudens fedtkirtler.

Miderne er lyssky og gemmer sig dybt nede i hudens kirtler om dagen, men i mørke kan de komme frem og kravle rundt på huden. De lever af de fedtstoffer kirtlerne producerer og af væv, de skraber af kirtelvæggen. Demodex har ingen afføringssystem, de ophober alle ekskrementer i sig indtil de dør og går i opløsning nede i kirtlen.

Demodex skal op på hudens overflade for at skifte ham, og for at formere sig. Efter parringen lægger hunnen sine æg i en kirtel. Den samlede levetid fra æg over larve og nymfestadier til de dør som voksne er ca. 20 dage. Antallet af Demodex på kroppen vokser i takt med at vi bliver ældre, og de spreder sig ud over større områder af huden, især i ansigtet og på øjenlågene.

Problemer

Mange lever uden gener af deres Demodex, men indenfor de seneste år er det påvist, at Demodex hos nogle giver alvorlige hud- og øjenproblemer. De som rammes, har typisk op til 10 gange flere Demodex på huden. Hvad der får antallet til at stige så kraftigt, er endnu uvist.

Demodex giver direkte problem ved at ødelægge kirtelvægge, ved at opløses i kirtlerne og ved at æde af de olier og fedtstoffer, kirtlerne producerer. I inficerede områder er immunforsvaret konstant i aktivitet for at rydde op og udbedre skader. Det kan føre til kronisk inflammation (betændelsestilstand) i de områder.

Miderne er direkte årsag til rosacea, blefarit og kroniske inflammationer på øjets overflade (konjunktivit og keratit). For stort antal hårsækmiderne i øjenlågenes kirtler hindrer at øjets overflade får tilstrækkeligt af de olier som skal beskytte tårefilmen og øjet. Det øger fordampningen af tårevæske og fører til tørre øjne.

Demodex giver også indirekte problemer ved at transportere bakterier fra hudens overflade ned i kirtlerne. På den måde medvirker de til eksem, hagl- og bygkorn og muligvis også til forværring af akne.

Demodex er ikke til at se med det blotte øje. Det har medvirket til at vi først i det seneste årti er blevet opmærksomme på hyppigheden og omfanget af problemer, de forårsager.

Symptomer

Symptomer på for højt antal Demodex er f.eks:

  • Irritation, rødme eller skade på huden
  • Kløe på huden, især på øjenlåg, når det bliver mørkt (og Demodex kommer frem på huden)
  • Belægninger på øjenvipper, især ved roden
  • Øjne som ofte løber i vand

Bekæmpelse

Demodex er vanskelige at bekæmpe. Nede i kirtlerne ligger de godt beskyttede og de typer af bekæmpelsesmidler vi tåler at anvende på huden og nær øjnene, har ingen eller kun begrænset effekt mod Demodex.

Forskere fra Bascom Palmer i Miami (USA’s førende øjensygehus) har fundet en effektiv løsning. De har vist at planteolien 4-Terpineol (4TO) udvundet af australsk Tea Tree olie, effektivt dræber Demodex. 4TO er effektivt selv i lav koncentration og kan anvendes uden at skade huden eller øjnene.

ilid dex Xtra er et mildt renseskum med 4TO i koncentrationen 4%. En behandling med ilid dex Xtra er på 40 dage, 2 fulde livscykler for Demodex. Derved udryddes både levende mider og de som klækkes fra æg som allerede ligger i kirtlerne.

Målet med behandling er ikke at udrydde alle Demodex på kroppen, det er ikke muligt; men at fjerne dem fra de hudområder hvor antallet er blevet for højt og giver problemerne. Andre Demodex vil langsomt vandre tilbage til behandlede områder, men problemerne kan holdes nede ved regelmæssig brug af ilid dex dagligt eller et par gange ugentligt.

 

ilid dex Xtra

Blefarit