TheraTears SteriLid er et skum til skånsom bekæmpelse af bakterier på øjenlåg, øjenlågskanter og huden omkring øjnene. Øjenlågsbetændelse (blefarit) på grund af bakterier er en hyppig lidelse som uden effektiv behandling kan ende i kronisk blefarit.

TheraTears SteriLid indeholder Linalool og australsk Tea tree olie som dræber bakterier meget hurtigt og effektivt (både gram-positive og gram-negative bakterier). Allerede indenfor 60 sekunder er de hyppigste og alvorligste bakterier 90% – 100% eliminerede, herunder Pseudomonas, Escherichia coli, Staphylococcus aureus, MRSA, Serratia marcescens, Staphylococcus epidermis og Moraxella.

TheraTears SteriLid anvendes morgen og aften efter behov. Efter 14 dage kan trappes ned til 2 – 3 gange ugentligt.

TheraTears SteriLid er også velegnet til kontaktlinsebrugere og andre, som har ekstra behov for at holde øjenlåg og øjenomgivelser rene og fri for mikroorganismer.

Vask først hænderne med vand og sæbe. Ryst beholderen grundigt og tag hætten af. Hold beholderen let på skrå og pump skum ud på fingerspidserne. Pumpen skal trykkes helt i bund 2 – 3 gange. Fordel skummet på fingerspidserne på begge hænder, luk øjnene, og masser blidt skummet ud på øjenlåg og øjenvipper. Lad skummet sidde 60 sekunder for maksimal effekt og skyl efter med vand.

Tips: Det er enkelt at anvende TheraTears SteriLid i forbindelse med brusebad.

Fjern først eventuelle kontaktlinser. Undgå skum på irriteret, skadet hud eller i øjnene.

Flasken skal opbevares stående efter åbning.

Pumpeflaske med 48ml lipidbaseret desinfektions-/rensevæske. Rystes til et blødt, hvidt, velduftende skum ved brug.

Indeholder bakteriedræbende Linalool og australsk Tea tree olie.

Indholdet i en pumpeflaske rækker til 2-3 måneders brug.

TheraTears SteriLid produceres af Akorn Inc, USA. www.akorn.com

Øjenlågsranden byder på ekstra gode livsbetingelser for bakterier (rigeligt med olier og vand), og det kan få antallet til at stige kraftigt. Øjets forsvar kan under normale omstændigheder håndtere bakterierne, men undertiden kan især den gule stafylokok (Staph. Aureus) tage overhånd og danne store kolonier. Bakterierne spalter og ødelægger de olier som skulle danne tårefilmens beskyttende olielag, og bakteriernes affaldsstoffer kommer nemt ind på øjet ved blink. Affaldsstofferne er giftige for øjet og fører til betændelsesreaktion på øjenlåg og i sværere tilfælde også på øjets overflade.

Den traditionelle anbefaling til daglig rengøring er vask med babyshampoo eller andet mildt rengøringsprodukt, med vaskeklud, bomuldsklud, vatpinde eller lignende – men det er ikke optimalt. Hverken babyshampoo eller mild rengøring har bakteriedræbende eller hæmmende effekt. Tværtimod indeholder de sæbe eller sæbelignende stoffer som nedbryder hudens naturlige beskyttelse og dermed forbedrer bakteriernes levevilkår på øjenomgivelserne.

TheraTears SteriLid fjerner effektivt bakterierne uden at ødelægge hudens naturlige beskyttelse.